Video om vort område

Lokalrådet har fået produceret en video, der kan bruges til at markedsføre vort området med det formål at fremme tilflytning. Målgruppen er børnefamilier bosiddende udenfor vort område, og vil brugt f.eks. til Økodagen på Søbysøgård, hvor tusinder som ikke bor i Faaborg-Midtfyn kommune kommer for at se køerne blive sendt på græs. Starten på projektet med at få lavet en video har været en spændende konkurrence mellem 7 og 8 klasserne på Carl Nielsen Skolen og Nr. Lyndelse Friskole, som fik til opgave at lave en video på 2 – 3 minutter, der kunne bruges til formålet. Skolerne udvalgte hver fire af de bedste løsninger fra hver skole, som så blev bedømt af kyndige dommere. Lokalrådet havde samtidigt engageret en professionel til at udføre samme opgave og med ret til at bruge materialet som eleverne havde produceret. Det var derfor dejligt at se, at et bærende tema i den færdige video var baseret på en ide, som var kommet fra en af løsningerne, som eleverne havde produceret. I nedenstående link kan du se videoen i to versionen, hvor den ene er med en lille gimmick til slut, hvor Tim Degn, der har en flæskestegssandwichbod ved Superbrugsen i Nr. Lyndelse bliver interviewet.