Referat fra Lokalrådets generalforsamling

Lokalrådet for Nr. Lyndelse – Nr. Søby Omegne

Referat fra generalforsamling

Mandag, den 12. marts 2018 kl. 19.00 på Skullerodsholm, Smedestræde 2, Nr. Lyndelse.

 

  1. Valg af dirigent

Til dirigent valgtes Henning Fugl

 

  1. Valg af referent og eventuelle stemmetællere

Til referent valgtes Søren Jensen og som stemmetællere Thyra Langkilde og Kurt Rosenfeldt.

.

  1. Formandens beretning

Erik Nielsen aflagde beretning. Der henvises til den skriftlige beretning.

Der var spørgsmål vedrørende Masterplanen. Lokalrådet har afleveret en ønskeseddel til Masterplan, men borgerne opfordres til at deltage i de bytingsmøder, der bliver afholdt for at komme med forslag og derigennem få indflydelse på udviklingen i området.

Det er et investeringsfirma, som ejer Kiwi-bygningen. Dagrofa, som driver Kiwibutikkerne, har lejet den indtil sidst på året 2019, hvad der skal ske derefter vides ikke.

 

  1. Fremlæggelse af det reviderede regnskab

Karen Brandt gennemgik regnskabet, som viste et overskud på 187,10 kr. og kassebeholdningen udgjorde 249,50 kr. og bankindestående 39.093,95 kr.

 

  1. Det kommende års aktiviteter

Masterplan kommer til at fylde en del, og den er meget vigtig for udviklingen i området. Derudover er der planlagt deltagelse i økodag på Søbysøgaard, affaldsindsamling og boligmessen. Kulturgruppen skal planlægge kulturdagen i 2019.

 

  1. Godkendelse af budget og kontingent for næste år.

Budget viser planlagte indtægter på 16.500 kr. og udgifter på 15.000 kr.

Det frivillige bidrag er uforandret med 100 kr. for personer og 200 kr. for firmaer.

 

  1. Indkomne forslag

Ingen forslag

 

  1. Valg af lokalrådsmedlemmer samt suppleanter.

Lokalrådsmedlemmer:

Genvalg til Erik Nielsen, Svend Johnsen og Thyra Langkilde. Frederik Grann Madsen blev nyvalgt i stedet for Claus Jespersen, som ikke ønskede genvalg.

 

Suppleanter:

Genvalg til Sven Caning og Steen Christensen blev nyvalgt.

 

  1. Valg af revisor samt suppleant

Der var genvalg til Kirsten Jensen som revisor og Bente Fugl som suppleant.

 

  1. Eventuelt

Der er byting søndag, den 18. marts start ved spejderhytten, der er tilmelding. Næste byting er den 10. april. Masterplan beskæftiger sig blandt andet med infrastruktur, herunder stier i lokalområdet. Forbindelseslinier opgøres til konsulentfirmaet. Steen Christensen er ved at lave kort.  Masterplanen skal godkendes i efteråret 2018. Opfordring til at deltage i debatten og stille forslag til planen.

Comments are closed.